For a short English introduction to our senior department please go here.
Grøndal EV Volleyballklub blev en realitet i 2001, da Grøndalsvængets Skoles Volleyballklub fusionerede med Efterslægtens Volleyballklub af 1973 (EV73).
I klubben tilbyder vi både ungdoms- og seniorvolleyball, og både Ungdomsafdelingen og Mix-afdelingen er blandt de største i Danmark.
Vi har begyndere såvel som rutinerede spillere, og derfor er der plads til både det store og det lille ambitionsniveau. I den kommende sæson har vi seniorhold, der spiller i alt fra Mix 1-rækken til Første Division, og ungdomshold der deltager i turneringer og weekendstævner - samt for enkelte hold også i ture til Holland.
Vi træner primært på Grøndalsvænget Skole og i Hillerødgade Sportshal, men spiller også i Bellahøjhallen. Blandt andet har vi et mangeårigt samarbejde med Grøndalsvænget Skole, hvor ungdomstræningen foregår.
Mandage, onsdage og fredage fra starten af maj til udgangen af august har vi desuden mulighed for at leje beachvolleybaner i Ryparken.
Vi lægger i Grøndal EV vægt på at skabe og fastholde en klub for spillere på ethvert niveau og med enhver ambition.
Hvis du har spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her på vores hjemmeside, er du meget velkommen til at skrive til en af vores kontaktpersoner:
Seniorkontakt: Formand Rasmus Holle ([email protected]) |
Ungdomskontakt: Ungdomsformand Thorbjørn Svendsen ([email protected]) |
Beachkontakt: Bestyrelsesmedlem Anders Holm ([email protected]) |
Sponsorer:
Martin Boman
Sportsmate
Grøndal EV på Facebook:
Grøndal EV Volleyball
Grøndal EV Ungdom
Grøndal EV beach
Grøndal EV ungdom på Instagram:
Resultatindtastning:
Volleyball Resultatindberetning
Kampe, resultater og stillinger:
H1
H2
GEV 1 (Mix 1)
GEV 2 (Mix 1)
GEV 3 (Mix 2)
GEV 4 (Mix 3)

Efter samlede 25 år har John Thejls sagt endeligt stop som kasserer i Grøndal EV.
Egentlig havde ingen fattet, at John virkelig ville stoppe, selvom han flere gange havde gjort forsøget.
Man havde simpelthen holdt hænderne fornægtende for ørerne og sunget "lalalalala", hver gang han ymtede noget i den retning.
Heller ikke på sidste Generalforsamling havde nogen fattet den faktiske alvor, - og derfor var vi heller ikke klar til den fejrende afsked.
MEN ....på Bestyrelsesmødet i august tog Bestyrelsen så revanche og takkede John for hans enorme indsats, som kan opsummeres i 3 linier:
- John har været en fremragende kassemester
- I Johns "Menneskelige Hard Disk" ligger en stor del af den praktiske know-how i Grøndal EV.
- John har altid været en loyal partner i Bestyrelsen - og en hjælpsom ven.
En kæmpe tak til John for de mange år i klubbens tjeneste
Bestyrelsen i Grøndal EV
Se video med takketalen her.
(foto og video: Vasanthi Holmen)